Dilberâ, derd-i dilimden bele ünvân etdim
Ki, qem-i hicr ede dil mülkünü virân etdim.
Mümkün olmaz mene veslin, bilirem, heşre kimi,
Ol sebeb meskenimi kuh-i bîyaban etdim.
Eşq sultanı menim qetlime fermân getirib,
Etmedim terk-i vefâ, taet-i ferman etdim.
Ser-i kuyinde qoyub başımı bir uf demedim,
Ser-i sidq ile dil ü canımı qurban etdim.